Kvinderne fra Sprogø og mændene fra Livø

Kvinder fra Sprogø
Indsatte kvinder på Sprogø

Indtil 1961 husede Limfjordsøen Livø en anstalt for antisociale og kriminelle åndsvage mænd.”Sexuelt løsagtige åndssvage unge piger og kvinder” risikerede i samme periode at havne på Sprogø.

Fra 1930’erne var Danmark foregangsland i racehygiejnen som et led i etableringen af velfærdsstaten. Samtidig var den danske lovgivning et forbillede for nazisterne.

Initiativtagen Christian Keller fra De Kellerske Anstalter anså de 2 institutioner som et humant fremskridt i behandlingen af utilpassede åndssvage – særligt de “moralsk åndssvage”. Visse grupper forhindrede man i at få børn via tvangs-kastration og sterilisation.

I foredraget dykker jeg ned i udvalgte historier. Jeg trækker tråde til de ikke særligt gode gamle dage, hvor man ikke sondrede mellem gale, åndssvage, asociale, småkriminelle og fattige.

Beklager!

Der vil i foredraget forekomme enkelte citater fra politikere og forskere, der i dag har en stødende ordlyd. I deres samtid var de helt accepteret. Citaterne er taget med for at vise samtidens syn på en truende problemstilling for velfærdsstaten.

“Hvis et menneskeligt Væsen, der er belastet med arvelige anlæg, nu engang er født, skal han have lov til at glæde sig ved tilværelsen, så vidt han og hans medmenneskers velfærd tillader det, men en ret skal han miste – en mulighed skal ham berøves, nemlig at overføre sine mangler til sine efterkommere og på den måde at forevige og mangedoble ulykken.

“Vi behandler undermåleren med al omsigt og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig.

Ovenstående citater er af den socialdemokratisk politiker K.K. Steincke. Han lagde ikke skjul på sin tro på arvelighedsteorien som et politisk instrument, da han i 1920 skulle give sit bud på en fremtidig socialpolitik. Ni år efter blev han socialminister. Den såkaldte “eugenik” (=raceforbedring) kom til at spille en markant rolle i dansk sociallovgivning og for de skæbner jeg vil trække frem i mit foredrag.

Foredaget har en varrighed på 1½ time med pause indlagt ca. halvvejs.

Ofte begynder jeg mine foredrag med fællessang når det er muligt. Sangforslag til dette foredrag er: Den gamle skærslippers forårssang

| BOOK NU | Gå til oversigten over foredrag | FAQ |