Tatere, kjæltringer eller skøjere – et ukært barn har mange navne. I perioden fra 1500-tallet og til starten af 1900-tallet blev en særlig gruppe mennesker i Danmark behandlet som kasteløse og urene. Mennesker, som udførte uærlige opgaver såsom fjernelse af selvdøde dyr eller som bødlens hjælpere, blev marginaliseret og udstødt af samfundet. Jeg vil fortælle om denne fascinerende og afskyvækkende del af danmarkshistorien.
Foredraget varer 2 x 45 min.
Sangforslag til foredraget: Den gamle skærslippers forårssang | Hvem sidder der bag skærmen