Kulturopleveler i det fri

Jeg tilbyder kulturoplevelser for alle – private, firmaer og foreninger… Det gælder også alder – børn, unge som voksne. Alle der måtte have lyst til en oplevelse med indhold og samvær.

I flere af de tilbud jeg har, går jeg i rolle og fortæller ud fra en bestemt persons synsvinkel. Men bare rolig, vi indgår en “kontrakt” og kan klippe i tiden, hvis I vil spørge mig om noget undervejs, som min rolle ikke kan svare på, fordi det f.eks. går ud over hendes levetid.

Venlig hilsen Lisbeth Lunde Lauridsen

Sagn i Salling (er under udarbejdelse) Lad os tænde flagermuslygten og begive os ud i sanglandet Salling, hvor Jeppe Aakjær samlede folkelige overleveringer om tro og overtro. Sammen går vi afsted – og lader fortællingerne udrulle sig for os, mens skyggerne flakker i mørket.

Rakkerfortælling ad hedesti (er næsten på trapperne): Rakkerne, natmændene og kjæltringene – vi skal ud at gå på heden f.eks. ved Flynder Sø og hører fortællingen om rakkerne tilbage fra Chr. IIs tid og frem til slutningen af 1800-tallet. En udstødt gruppe i vores samfund.

Byvandringer

Byvandring i Skive

Adjunkt Marie Goul, Skive College:

“Det var en stor oplevelse at være på byvandring med Lisbeth.
Hun formåede på interessant og humoristisk vis, at fortælle den lille historie i den store, så Skive blev levende både med de små sjove anekdoter, samtidigt med der blev trukket nogle lange linjer op igennem tiden.
Desuden er Lisbeth en utrolig god formidler, der med tydelig stemme og godt humør fik gelejdet os igennem den fine tur gennem byen”

TAK for de pæne ord, Marie Goul!

Jeg tilbyder historiske byvandringer med fakta og anekdoter i følgende byer:

Ringkøbing: Anno 1798 – tag med Peder Tangs husholderske: “Ane Kirstine Christiansdatter” på tur i Ringkøbings gamle gader. Ane Kirstine går ikke med sladder, men det er jo altid godt at være vel informeret om hvad der foregår i sin by – og hun ved lidt af hvert. Som nævnt i denne artikel kan du gennemse dit udvalg af tilgængelige tilbud på smartphones og topmærker og udforske de serviceplaner, der passer bedst til dine behov.

Ringkøbing-Skjern Museum tilbyder byvandring i Ringkøbing, der ikke er i rolle, som den jeg tilbyder. Ønsker I en byvandring af museet kan I lave en forespørgsel på deres hjemmeside: Levendelæring.dk

Skjern: Danmarks sidste købstad. Hør om byens udvikling – og om de faktorer der har været med til at udvikle Skjern i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Om stationsbyarkitektur, missionen og en driftig møller m.m. mens vi går rundt i byen.

Tarm: Lad “Margrethe Madsen”, ca. år 1925, fortælle bl.a. om Tarms blomstringsperioden med den driftige jordløse apoteker, der udviklede byen.

Christiansfeld er mere end honningkager og kakkelovne. Oplev de ikoniske gulstenshuse og Gudsageren. Alt har hver sin funktion og fortælling. Byen blev grundlagt, da Chr. VII i 1773 gav Brødremenigheden lov til at opføre byen. Christiansfeld er nok den smukkeste brødremenighedsby og i 2015 opnåede byen da også at komme på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi begynder ved P-pladsen på Kirkegårdsvej og bevæger os gennem byen med fortællinger som perler på en snor og ender ved kirkepladsen med brønden som er byens egentlige centrum.

Skive: De to kirker, kunst, arkitektur og spændende fortælling om byens historie og udvikling. Vi begynder på P-pladsen ved Skive Kirke og begiver os ud i den indre by.

| BOOK NU | Se også: Foredrag | Kurser | Blog |